Facebook går til kamp mod clickbait

Du kender helt sikkert overskrifter som:

“Du gætter aldrig hvad der skete, da hun åbnede døren…” og “WOW! Ny slankekur skræmmer lægerne. Dette SKAL du se!”

Overskrifter der enten overdriver eller tilbageholder information, så du bliver nysgerrig og klikker på linket.

Det hedder clickbait. Lokkemad der får dig til at klikke.

Facebook bekæmper clickbait

Virksomheder der markedsfører sig på Facebook, vil gerne have dig til at klikke. Klik øger synligheden, gør det muligt at stalke dig med markedsføring og kan sende flere annoncekroner ned i foret på bagmændene.

Men du bliver snydt, og det bryder Facebook sig ikke om. Derfor har de nu – igen – skruet på newsfeed algoritmen, så clickbait bliver straffet.

Hvordan kan Facebook spore clickbait?

Facebook har en stor gruppe dedikerede brugere, der hjælper med løbende at optimere brugeroplevelsen.

De har indsamlet tusindvis af opslag og kategoriseret dem som clickbait i to kategorier. Dem der overdriver og dem der tilbageholder information.

Facebooks udviklere har så “lært” algoritmen at genkende sprogbruget. Hvis et opslag matcher clickbait-kriterierne, bliver det straffet og mister synlighed. Facebook spænder ganske enkelt ben for de virksomheder, som anvender lokkemad for at få flere klik.

Kommer det til at påvirke din side?

Højst sandsynligt ikke, for du anvender jo ikke clickbait.
Hvis du gør, vil du mærke, at du synlighed daler. I hvert fald, hvis du bruger den engelske version af Facebook.

Lige nu fungerer opdateringen kun på den engelske version af Facebook. Men det må ikke blive en sovepude for dig. Den “gamle” måde at spore clickbait på fungerer stadig. Algoritmen måler fortsat på, hvor lang tid der går, fra brugerne har klikket på dit link, til de er tilbage på Facebook. Jo længere tid der går, jo mere interessant har linket været. Og Facebook elsker kvalitet.

Hvis du kender dit publikum, ved hvad de vil have og giver dem det, så skal de nok klikke. Helt frivilligt. Og så bliver de hængende længe nok til, at du kan mærke din synlighed øges.

Du kan læse mere om denne algoritme opdatering i Facebook Newsroom.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til artiklen, så stil det i kommentarfeltet nedenfor, eller kontakt Nete direkte via kontaktformularen i venstre side. Du kan også ringe på tlf. 21 59 99 87.

 

Nete Kaasen

Nete Kaasen

Nete Kaasen er vores konsulent på online markedsføring, og specialet er Facebook Newsfeed Algoritme.

Du kan møde Nete på vores kurser indenfor online markedsføring, og har du brug for hjælp til din egne markedsføring, så kontakt Nete på tlf. 21 59 99 87 eller på mail: NKA@hhs.dk

Kontakt Nete Kaasen

9 + 14 =

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Forfatter: Nete Kaasen

Nete Kaasen er vores konsulent på online markedsføring, og specialet er Facebook Newsfeed Algoritme.
Kontakt Nete for hjælp til online markedsføring eller information om kurser.
Tlf.: 21 59 99 87

Kontakt Nete Kaasen

13 + 11 =