Efteruddannelse i Haderslev

Efteruddannelse i Haderslev

Selvom niveauet er højt, må det jo godt være sjovt. Alle vores undervisere er højt fagligt uddannede og har erfaring fra det virkelige liv – og så er de gode til at udsætte kursisterne for spændende øvelser og opgaver, som gør læringen praksis- og virkelighedsnært.

AMU målgruppen – Hvem er det?

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er kurser af kortere eller længere varighed, lavet for at styrke ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet.

AMU målgruppen er derfor enten faglærte eller ufaglærte. Det vil sige, at de har stået i lære inden for et fag, eller arbejder indenfor faget uden en egentlig uddannelse.

Alle kan deltage på AMU kurser, men hvis dit uddannelsesniveau overstiger en erhvervsuddannelse, så er du udenfor AMU målgruppen, og det har betydning for prisen på dit kursus.

Er du i AMU målgruppen?

De følgende spørgsmål og svar skulle gerne hjælpe dig. Er du stadig i tvivl, så kontakt os med det samme.

Er du ledig?
Hvis du er ledig, og kan få kurset gennem din A-kasse, er er kurset gratis for dig. Her skal du tale med din A-kasse først.

Er du erhvervsuddannet?
Hvis du har en praktisk uddannelse indenfor et bestemt erhverv, fx. frisør, ekspedient, smed eller tømrer, er du i AMU målgruppen. Så koster et AMU kursus fra 108,- kr. pr. dag.

Har du en videregående uddannelse?
Hvis du har en videregående uddannelse er du som udgangspunkt ikke i AMU målgruppen. Prisen pr. undervisningsdag ligger så fra ca. 660,- kr. Der er dog en undtagelse for dig, der har en videregående uddannelse, som du ikke har brugt de sidste 5 år. Kontakt os og hør nærmere.

.
Akademiuddannelser i Sønderjylland

Har du brug for hjælp?

Vi ved godt, at det kan være svært at finde rundt i reglerne, men Pia og Sonja er superskarpe på området, og sidder klar til at hjælpe dig.

Du kan ringe til dem på tlf. 73 52 02 02 eller kontakte dem via mail.