Søg om VEU-godtgørelse

Du kan søge VEU-godtgørelse, når du deltager på et AMU kursus.
Når du har tilmeldt dig kurset, får du automatisk et link til ansøgning.
Vær opmærksom på, at du skal have ansøgt om VEU-godtgørelse senest 4 uger fra sidste kursusdag.

Hvad er VEU-godtgørelse?

VEU-godtgørelse er den kompensation virksomheder kan få, når de sender medarbejdere på kursus eller efteruddannelse. VEU står for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse.

Der kan søges VEU-godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed (løntabsgodtgørelse) for deltagere, der er indenfor AMU-målgruppen.

Deltagere der er udenfor AMU-målgruppen pga. en videregående uddannelse, kan også søge VEU-godtgørelse, hvis de ikke har benyttet den videregående uddannelse de seneste 5 år.

VEU-godtgørelsen reguleres årligt, og du kan se den aktuelle sats her.

Se her, om din medarbejder er i AMU-målgruppen

Få tilskud fra Kompetenceudviklingsfonde

Mange virksomheder har kompetenceudviklingsfonde øremærket uddannelse til medarbejderne.

Hvis du er omfattet af en overenskomst med en aftale om selvvalgt uddannelse, har du ret til at vælge en uddannelse, der gavner dig.

Du kan læse mere om kompetenceudviklingsfonde her.