Få de rigtige fans på din Facebookside

”Hvordan får jeg folk til at ”Synes godt om” min side på Facebook.

Det er et tilbagevendende og relevant spørgsmål, både fra kursister og de virksomheder vi hjælper med Facebook markedsføring.

Jo flere fans en Facebookside har, jo flere er der til at sprede din markedsføring. Eller hvad?

Denne artikel giver dig mulighed for at få flere fans på Facebook

Det er ikke antallet af fans, der er afgørende.

Det der er vigtigt er ikke mængden af fans. Det er mængden af aktive fans.

Når dine fans klikker på dine opslag, indikerer det interesse. Hvis mængden af fans der klikker er stor, fortæller det Facebook at du laver godt indhold, som folk kan lide. Det belønner Facebook med ekstra synlighed.

Hvis mængden af fans der klikker derimod er lille, fortæller det Facebook, at du er uinteressant.

Like siden for at deltage i konkurrencen

Har du lavet en konkurrence for at få flere fans? Det er en rigtig dårlig ide.

Hvis du kræver, at folk liker din side for at kunne vinde en præmie, så er du godt i gang med at spænde ben for dig selv, fordi du modarbejder Facebooks holdning til god markedsføring.

Lad os sige, at du har en Facebookside med 500 der ”synes godt om” siden. Du vil rigtigt gerne have flere, og derfor laver du en konkurrence, og udlover en lækker præmi. Men kun hvis man har liket din side.

Af dine 500 fans er det måske de 250 der klikker. Altså en engagementsrate på 50%

Du har nu flottet dig, og din konkurrence betyder, at du får 500 nye fans. De 400 har liket din side, fordi de vil vinde din præmie, ikke fordi du er en spændende forretning. De 100 andre synes faktisk du er spændende, og vil også være aktive på dine opslag efter konkurrencen. Det vil sige, at af dine nye 500 fans er kun 100 aktive. Altså 20%

Det ser rigtigt fint ud, at du nu har 1000 fans i stedet for 500. Men din engagementsrate er faldet. Af de 1000 fans er kun 350 aktive. Din engagementsrate er faldet fra 50% til 35%.

Facebook ser det som et tegn på, at du er faldet af på den. Du gør dig ikke umage og færre fans finder dig interessant. Derfor falder din synlighed.

Gå efter de værdifulde fans

Hvis du gerne vil sikre dig engagerede fans, skal du først og fremmest have styr på, hvad din målgruppe har behov for. Hvad kan de lide, hvad drømmer de om, og hvad er deres behov.

Jo bedre du kender dem og rammer dem på deres følelser og behov, jo mere klikker de. Jo mere de klikker, jo større er din synlighed og din ”ambassadør-effekt”.

Ambassadøreffekten er den goodwill og interesse du får fra dine fans venner. ”Hvis Søren kan lide dig, så er du nok også noget for mig”

Målret din side

Når du målretter din side, fortæller du Facebook, hvem du gerne vil have som fans.

Gør du dit arbejde på Facebook godt, belønner Facebook dig med ekstra synlighed. Hvis ikke du målretter din side, skyder Facebook med spredehagl. De giver dig synlighed blandt tilfældige Facebookbrugere. Har du derimod målrettet din side, viser Facebook dig frem til brugere, hvor chancen for interesse er større – og derfor også større mulighed for, at de liker din side.

Du målretter din side under ”indstillinger” og ”Foretrukken målgruppe for side”.

Målret din facebookside og få flere fans på Facebook

Betal for at nå ud til flere lige som dig

En aktiv, engageret fan er værdifuld. Derfor er det en rigtig god ide, at du betaler for at nå ud til de helt rigtige Facebookbrugere. Dem der har interesser, der matcher dine.

Afsæt penge i dit markedsføringsbudget til at opbygge en solid fanskare, og gør dig umage med at servere det indhold, de har brug for. Facebook elsker virksomheder, der gør sig umage og leverer lækkert indhold. Belønningen er mere synlighed – og denne synlighed forstærkes igen, når du har samlet de helt rigtige fans, der klikker, liker, kommenterer og deler.

Har du spørgsmål?

Stil dit spørgsmål i kommentarfeltet nedenfor, eller tag kontakt til Nete via kontaktformularen til venstre. Du kan også ringe nu på 21 59 99 87.

Nete Kaasen

Nete Kaasen

Nete Kaasen er vores konsulent på online markedsføring, og specialet er Facebook Newsfeed Algoritme.

Du kan møde Nete på vores kurser indenfor online markedsføring, og har du brug for hjælp til din egne markedsføring, så kontakt Nete på tlf. 21 59 99 87 eller på mail: NKA@hhs.dk

Kontakt Nete Kaasen

10 + 7 =

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forfatter: Nete Kaasen

Nete Kaasen er vores konsulent på online markedsføring, og specialet er Facebook Newsfeed Algoritme.
Kontakt Nete for hjælp til online markedsføring eller information om kurser.
Tlf.: 21 59 99 87

Kontakt Nete Kaasen

15 + 8 =