Fra holdopstilling til helhedstænkning
Man siger, at der er omkring fem millioner landsholdstrænere i Danmark, når herrelandsholdet spiler fodbold. Det er sikkert sandt. Men hvor mange af dem kan se ud over taktik og holdopstilling?
Det er naturligvis vigtigt at få lagt en god taktik og sat det rigtige hold, også i en virksomhed. Men at skabe gode resultater handler om meget mere end det, både på fodboldbanen, i produktionshallen og på kontoret.
Med akademifaget Coaching og konflikthåndtering lærer du at anvende coaching som et effektivt redskab til at identificere og løse opståede konflikter.
Kom og se giraffen
Vi kommer omkring emner som anerkendende tilgang og følelsesmæssig intelligens. Desuden kigger vi nærmere på konflikthåndteringsteori og –metode, ligesom vi drøfter fordelene ved kommunikationsformer som fx aktiv lytning og girafsprog.
Dit udbytte
Vi kan ikke love dig, at DBU ringer med et nyt jobtilbud, men du vil helt sikker blive bedre til at forstå og motivere kolleger og medarbejdere. Målet med kurset er, at du:
- kender til principperne i coaching
- har et grundlæggende indblik i den menneskelige psykologi
- har forskellige redskaber til konflikthåndtering
- kan identificere opståede konflikter, gribe ind og løse konflikten
Kursusforløb
Kurset løber over 7 dage – samt 1 dag til eksamen
Undervisningen er en vekselvirkning mellem teori, oplæg, fælles dialog, erfaringsudveksling og træning
Målgruppe
Alle der arbejder med mennesker og relationer i teams, virksomheder og organisationer
Økonomi
Prisen er kr. 9.800 pr. deltager inkl. bøger
Kontakt os for at høre nærmere om mulighed for Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), kompetencefonde mv.
Indhold
Akademiuddannelse i Coaching og konflikthåndtering