Skriftlig kommunikation
Skriv godt
Det er modtageren, der bestemmer budskabet. Skriver du ikke præcist, kan læseren misforstå indholdet – eller måske endda helt opgive at læse din tekst. Og i stedet gå en tur med hunnen.
Om hunnen så er hunden, hamsteren, hesten eller noget helt fjerde, det kan vi ikke vide. For der er stor forskel på hunden og hunnen, ligesom der er stor forskel på, om hunden skal til en dyr læge eller en dyrlæge. Eller du selv skal til en dansk talende tandlæge eller en dansktalende tandlæge.
Er detaljerne ikke i orden, når du skriver, så forstyrrer det dine læsere. Det betyder, at budskabet ikke kommer klart frem til modtageren.
7 gode skriveråd
På kurset ser vi nærmere på emner som læsbarhed og læselighed, holdninger og signaler i sproget samt forståelig formidling af fagsprog. Vi kigger også på mail-etikette, og på om dine mails matcher virksomhedens værdier. Og så får du 7 meget konkrete skriveråd med dig fra kurset.
Dit udbytte
Efter kurset vil du kunne planlægge, forberede og gennemføre en effektiv præsentation af et konkret emne – så du med ro i maven kan gå en tur med både hunden og hunnen. Målet er, at du:
- anvender et modtagervenligt sprog
- udtrykker dig præcist og kortfattet
- udtrykker dig grammatisk korrekt
- rammer din målgruppe
Kursusforløb
Kurset løber over 2 dage, som veksler mellem teoretiske oplæg, gruppearbejde, sparring og praktiske øvelser.
OBS: Vi inddrager gerne konkrete eksempler fra din virksomhed.
Målgruppe
Medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder med skriftlig kommunikation
Økonomi
Prisen er fra kr. 252 pr deltager.
For personer uden for AMU-målgruppen er prisen fra. 1.194. Læs mere om amu
Der kan søges VEU-godtgørelse på op til kr. 892 pr. dag. Læs mere
Indhold
47299 Skriftlig kommunikation – sprog og sprogbrug